Anbefalinger fra glade hypnose kunder

Lad mig vise dig et udpluk af de anbefalinger og tilbagemeldinger, jeg har fået fra mine kunder. Jeg bliver altid glad for at høre, hvordan det går mine kunder efter hypnosen. Så du er altid velkommen til at kontakte mig.

Og måske har du tænkt: “virker hypnose overhovedet”? Ja, det virker! – læs om kundernes erfaringer her. Og du kan se flere tilbagemeldinger på min Facebook side.

 

Hypnose anbefalinger af glade og tilfredse kunder hos Amazing Mind i København

 

Kvinde – vægttab

” Hej Janne. Det er nu halvanden uge siden jeg var hos dig og det er gået SÅ godt. Det har været så underligt at mærke ændringerne der er sket, uden jeg tænker over det.

Jeg står og laver salat til frokost og der er nu altid grønt med til aftensmaden og igen det er helt uden at tænke over det, det sker bare automatisk.

Mæthedsfornemmelsen kommer hurtigere og når jeg mærker sult imellem måltiderne, får jeg lyst til et æble.

Den kamp der hele tiden var i mit hoved om at skulle spise sundt og ikke usundt er væk, det er en kæmpe lettelse.

Jeg er så glad for jeg gjorde det, tusinde tak for hjælpen 🙂

Jeg glæder mig til næste gang jeg kommer og flyskrækken skal væk.”

 

Mand – vægttab

“Jeg har haft en rigtig travl periode med flere aktiviteter hvor jeg normalt falder i og spiser for meget. MEN….det har jeg ikke gjort denne gang 🙂 Jeg er faktisk gået næsten 3 kg ned i vægt siden vores session. Så jeg har det fantastisk, og har en oplevelse af at det er lykkes mig at tage kontrollen tilbage.

Det er virkelig fedt at have taget kontrollen igen og føle sig motiveret! Jeg tænker at tage kontakt til dig igen, hvis det bliver “vanskeligt” og hvis der er behov for en reminder.
Stort tak for denne gang!”

 

Kvinde – vandskræk

“Hej Janne – tak det går rigtig godt med at være i vandet. Jeg er lige kommet hjem fra en uges ferie, hvor jeg var i vandet mange gange, men jeg var ikke på noget tidspunkt bange for vandet :o)

Jeg har ikke brug for min anden tid i denne omgang. Du har været en stor hjælp for mig til at overvinde den sidste frygt. Tak for det!

Knus”

 

Kvinde – flyskræk

“Kære Janne

Tak for opfølgningen og fordi du tænkte på mig.

Jeg synes det gik bedre med flyvningen, jeg droppede bla helt mine ‘ritualer’ 🙂

Er spændt på at se hvordan det går med hjemturen!”

 

Kvinde – eksamensangst

“Jeg synes umiddelbart det er blevet meget bedre! Jeg har sovet og været i stand til at spise morgenmad! Så der er sket en klart forbedring på det punkt! Har ikke haft kvalme og hjertebanken i samme grad som før .. Kun almindelig nervøsitet. Så jeg er tilfreds og taknemmelig!”

 

Kvinde – bide i hud ved negle

“Det er gået ret godt. Jeg bider stadig lidt, men de er meget pænere end før, jeg har ikke åbne sår osv. mere! Så jeg tror absolut det er lettere for mig at stoppe med det nu :)”

 

Kvinde – sukkertrang

”Hej Janne. Tænkte netop på at skrive til dig. Mange tak for sessionen. Jeg synes at jeg har haft mindre sukkertrang faktisk. Jeg har ikke haft lyst til sukker om aftenen, men har heller ikke ligefrem haft lyst til at meditere. Synes jeg mærker at der er sket lidt på det følelsesmæssige plan også. Det er ikke noget jeg kan give konkrete eksempler på, men mere en fornemmelse. Jeg overvejer lidt måske en session omkring et af mine andre uhensigtsmæssige mønstre for at undgå at deale med følelser, men ved ikke om det skal være lige nu. Tænker og skal nok vende tilbage”.

 

Kvinde – stammen

“Kære Janne.

Tak for din tanke. Synes jeg har det godt, det er som om der er faldet lidt ro over mig. Har fortsat dage hvor jeg synes min stammen fylder meget, men tror at mine tanker og indstilling ift stammen er ændret med hypnosen.

Så har helt sikkert fået noget godt og positivt med mig fra dig og hypnosen.

Tak for det😊”

 

Kvinde – sukkertrang

“Hej Janne. Tak for sidst. Siden hypnosen har jeg haft mindre sukkertrang. Har faktisk ikke spist søde sager, når jeg har været alene! Så nu gælder det om at holde fast”

 

Kvinde – afhængig af nikotintyggegummi

“Kære Janne. Nu er det 3 uger uden nikotintyggegummi!! Det går fint med det, og jeg vender tilbage, hvis det måtte blive for svært”

 

Kvinde – kaos indeni / træffe beslutninger

”Tak, har haft det rigtig godt faktisk! Har fået lyst til at løbe igen, har været med et par gange i en løbeklub og fortsætter med træning. Glæder mig til marathon. Mit arbejdsprojekt skal nok blive til noget stort! Det var SÅ fedt!”

 

Mand – sukkertrang

“Hej Janne. Jeg har det fint og har ikke rørt slik siden hypnosen”

 

Kvinde – indre ro

“Tak for en meget fin og seriøs behandling kære Janne. Du har en meget fin indlevelse og ro, og er meget omsorgsfuld. Vigtigt for mig, fordi det fik mig til at slappe af og føle mig tryg under seancen.
Jeg har efterfølgende fået mere ro og bedre overblik omkring mit tema, så tak for det. :-)”

 

Kvinde – præstationsangst

“Tak for hjælpen, Janne 🙂 Jeg føler mig meget mere rolig, når jeg skal opdatere mine kollegaer på mandagsmøderne på mit arbejde. Jeg bliver slet ikke rød i hovedet eller nervøs, når det bliver min tur. Det er SÅ befriende!

Jeg vil til enhver tid anbefale din hypnose til andre.”

 

Kvinde – flyskræk

“Hej Janne

Så er weekendens flyvetur til London overstået og det gik over al forventning. Jeg havde overskud og havde en indre stemme der hele tiden sagde “der er lyde -du er rolig, mange mennesker – du er rolig osv. Det var en hel fornøjelse at kunne slappe af og være der for mine børn, så de ikke var nervøse for flyturen. Jeg kommer nok aldrig til at elske at flyve, men bare det at det ikke var et problem for mig men bare et transportmiddel var fantastisk.

Endnu engang, tusinde tak for dig hjælp :-)”

 

Mand – social angst

“Jeg føler på mange måder at jeg er roligere og mere afslappet i sociale situationer, hvilket er super dejligt. Jeg er mindre nervøs for hvad jeg siger, og når jeg har sagt noget som jeg analyserer på bagefter, tror jeg at jeg er blevet bedre til at lade det fare”

 

Kvinde – klaustrofobi og angst pga chikane

”Hej Janne. Tak, kan jo kun sige, du er god. Det går bedre. Både mht. at reagere på chikane og køre på lukket rør-rutchebane :-)”

 

Kvinde – vrede

” Hej Janne. Ville bare lige følge op på mig efter hypnosen. Jeg synes din behandling har hjulpet mig. Har godt kunne mærke, jeg ikke bruger lige så meget energi på at være vred over trafikken så det er dejligt. Og umiddelbart er de negative tanker om mig selv også reduceret så det er virkelig dejligt!!!! Jeg håber det bliver ved med at være sådan fremadrettet, så tusind tak!”

 

Kvinde – angst for at køre bil

”Det går rigtig godt med bil igen. Jeg kan mærke en tydelig forskel på mit stress niveau efter jeg var hos dig. Særligt de første uger efter jeg var hos dig. Det fedeste var faktisk, at det forplantede sig til mit stressniveau generelt, altså til at jeg blev meget meget rolig og overskudsagtig privat med børnene også – så dejligt!!! Jeg tænker at det kunne være fedt at booke en opfølgende hypnose session med fokus på at nedbringe mit stress niveau generelt”

 

Mand – rygestop

Hej Janne. Jeg lovede at give dig en update på, hvordan det går med rygestoppet. Nu er det 2 måneder siden jeg var hos dig. Og jeg må sige at det går rigtig godt! Jeg har ikke røget en eneste cigaret siden. Og jeg har faktisk ikke engang haft lyst til at ryge. Det sjove er at jeg har fået sådan en ro også. Så tusind tak for din hjælp!

 

Kvinde – vrede

“Hej Janne!

Jeg lovede jo at vende tilbage. Jeg synes jeg har haft ret god effekt af hypnosen sidst. Jeg har ikke den samme knude i maven længere. Jeg drømte om ham et par dage efter, og så gik det ligesom stille væk. Jeg føler heller ikke helt den samme vrede, så det har absolut virket”

 

Kvinde – søvnløshed / søvnproblemer

“Hej Janne

Jeg ville give en lille status. Det går rigtig fint med søvnen. Jeg kan mærke en markant forskel fra første gang, jeg kom hos dig.

Vi har lige været i London og sov to dage ved siden af hinanden. Jeg var hverken urolig, utryg eller stresset. Jeg sov ikke igennem, men det var også en hård madras og aircon larmede. Men jeg følte mig frisk og udhvilet og rolig begge dage. Det var SUPER!

Det går stadig lidt op og ned hjemme. Jeg har nogle gange behov for at skærme mig lidt, men jeg er rolig i situationen, hvilket er en klar forbedring.

Så alt i alt synes jeg, at jeg har fået opfyldt mit formål med at komme hos dig.

Jeg er vild med hypnose og synes, du gør et rigtig godt arbejde. Jeg føler god kemi og føler mig tryg i din behandling og tænker også, at det er derfor, jeg falder så hurtigt ned i hypnosen.

Tusind tak for al din hjælp!

De bedste hilsner …:-)”

 

Pige 15 år – sceneskræk

Jeg blev hypnotiseret af Janne fordi jeg i lang tid havde ønsket at komme af med min sceneskræk/nervøsitet når jeg skulle optræde med at synge.

Det hele foregik stille og roligt, og det var meget afslappende at være hos Janne og blive hypnotiseret.

Da vi var færdige, og jeg tænkte på at optræde blev jeg glad indeni, i stedet for nervøs, som jeg ellers ville være blevet før hypnosen.

Da jeg senere fik afprøvet om hypnosen havde virket, kunne jeg sagtens mærke at det havde den.

Så jeg synes at hypnosen har hjulpet mig.

 

Mand – ønske om balance mellem arbejde og privatliv

“Hej Janne. Og tak for din henvendelse.
Jeg har det meget fint – og er faktisk taget et par dage ud at rejse uden min arbejdsmobil ….. Min kone troede først det var for sjovt da vi skulle afsted – men den var god nok.
Tak for sidst og hav det godt”

 

Kvinde – flyskræk

“Hej Janne.

Jeg lovede jo lige at give dig en Update på min flyvetur. Den gik over al forventning! Jeg var lidt nervøs, men ikke mere, end at jeg kunne abstrahere fra det, indtil det forsvandt. Når jeg blev urolig over lyde eller turbulens, så hørte jeg hele tiden ‘ for hver lyd bliver du roligere og slapper mere af’ inde i mit hovede, og det hjalp😀 Selv landingen i stærk blæst på hjemrejsen klarede jeg uden at gå helt i panik, så alt i alt en rigtig skøn ferie og uproblematisk flyvetur! Det sjove er, at du har haft fat i noget mere fundamentalt, for mit generelle angstniveau er faldet markant, hvilket er en bonus som overgår flyskrækken!
Jeg vil derfor rigtig gerne have en behandling til i slut november, for det har hjulpet så utrolig meget og den indre ro, som jeg har fået, er så dejlig!

Tak for din hjælp!”

 

Mand – neglepilleri / søvn

“Hej Janne! Tak for din besked.. Jeg ville faktisk have sendt dig en mail i morgen i forbindelse med 14 dage siden hypnosen. Jeg har slet ikke pillet negle siden den dag. Jeg har faktisk haft en utrolig speciel ro i mig, siden hypnosen. Jeg var lidt urolig her op til eksamen, som er på lørdag. Men det er ikke eskaleret på nogen måde. Jeg har haft en enkelt drøm om, at jeg pillede negle – men det er også det. Jeg har kun haft mulighed for at teste søvnen af to dage, men begge dage er jeg stået op, som jeg nu gerne ville. Men jeg kan klart mærke, at det med neglene fylder mest for mig – men kun på den positive måde! Jeg har været oppe og træne en enkelt dag tidligt inden arbejde og en anden dag vågnede jeg og lavede morgenmad til os derhjemme. Jeg glæder mig til at teste søvnen lidt mere af… Men den ro jeg har fået i mig.. Er helt unik! Jeg er langt mere afslappet, end jeg har været i lang tid. Jeg er så glad for min beslutning om, at opsøge dig. Og vil til hver en tid vende tilbage. God dag”

 

Vil du dele dine erfaringer med hypnose?

Så er du meget velkommen til at kontakte mig. Dine udtalelser vil altid være anonyme, medmindre du selv ønsker andet.

 

Kontakt mig her

 

Eller vil du booke en tid til hypnose?

Du har mulighed for selv at booke tid online her. Hvis der ikke er ledige tider i kalenderen, er du velkommen til at kontakte mig.

 

BOOK TID ONLINE