Hvad er hypnose og hypnoterapi?

Det kan være, du har tænkt over, hvad hypnose er. Der findes show hypnose, som bruges til underholdning. Måske har du set det i TV. Det er forskelligt fra og har intet at gøre med det, jeg arbejder med. Og hvad er det så for en form for hypnose, jeg laver? Jeg laver hypnose behandling. Det eneste show hypnose og hypnose behandling har tilfælles er, at den hypnotiske tilstand af trance er den samme.


Hypnose er en behagelig tilstand af afslapning

Hypnose er en behagelig og afslappende tilstand af trance, der svarer lidt til at falde i staver eller dagdrømme. Det er en tilstand af dyb mental og fysisk afslapning, hvor du bruger din forestillingsevne og har adgang til værdifulde ressourcer i dit eget underbevidste sind.

Jo mere du følger de forslag, jeg kommer med og tillader dig selv at give slip, jo nemmere vil det være for dig at komme hypnose.

Der er forskellige niveauer af hypnose- eller trancetilstande, og vi bevæger os alle kontinuerligt ind og ud af dem i løbet af dagen. For at kunne arbejde terapeutisk under hypnose vil jeg bringe dig i en bestemt trancedybde, sådan at resultaterne sker mange gange hurtigere end ved almindelig samtaleterapi.

 

Underbevidstheden er i fuld kontrol under hypnose

Du mister IKKE kontrollen. Din underbevidsthed vil tværtimod være i en høj grad af kontrol under hypnose, og den vil være modtagelig over for de forandringer og positive påvirkninger, du ønsker.

Vi arbejder kun med det, vi på forhånd har aftalt, og hvis behandlingen skulle føre i en retning du ikke ønsker eller ind på problemstillinger, du inderst inde ikke ønsker at arbejde med, vil din underbevidsthed automatisk føre dig ud af trancen.

Det er vigtigt at bemærke, at det således ikke er muligt at hypnotisere nogen mod deres vilje, eller få dem til noget, de ikke selv ønsker. Hypnose er på ingen måde farligt, og du vil altid komme ud af trancen igen.

Fornemmelsen af tid ophører under hypnose. De fleste er overraskede over hvor lang tid de har været i hypnose, fordi det opleves meget kortere, når man er i hypnose. Både sindet og kroppen slapper af og restituerer og fornyer sig under hypnose – ligesom når vi sover. Tilstanden er utrolig behagelig. Den er så behagelig, at mange har lyst til at blive i hypnosen i længere tid.

 

Hypnoterapi er en terapeutisk metode

Mens hypnose er en tilstand af trance, er hypnoterapi en terapeutisk metode. Det er den metode, der anvendes til at afklare problemet og opnå en ønsket mental og følelsesmæssig forandring.

For at effekten af behandlingen bliver varig, er det vigtigt at komme ind til kernen af dit problem og finde frem til årsagen til, at det er opstået.

Det er faktisk meget ofte banale oplevelser, der er årsag til problemet. Og med tiden er der kommet flere lag uden på som forstærker problemet.

I samarbejde med dig, anvender jeg forskellige teknikker til både at afdække årsagen til problemet og til at fjerne de gamle, uhensigtsmæssige indlæringer, din underbevidsthed har accepteret i forbindelse med tidligere oplevelser. Begrænsende følelses-, tanke- og handlemønstre ændres. Og nye varige, positive forandringer integreres og lagres i din underbevidsthed.

Det er ligesom lag der ligger uden på hinanden, som bliver skrællet af og kasseret et efter et. Sådan at hele problemet fjernes lag for lag, indtil det er helt væk, og dine tanker om problemet og de følelser, der er koblet til problemet, vil være anderledes.

Jeg stiller dig flere spørgsmål undervejs, for at være sikker på, vi bevæger os i den rigtige retning. Og du kan frit svare.

På den måde bliver hypnoterapien et samarbejde mellem du og jeg. Jeg guider dig i alt det, du skal gøre undervejs. Og du er selv den, der skaber forandringerne.

 

Hurtig effekt af hypnoterapi

Du vil kunne se, mærke og opleve den gavnlige udvikling meget hurtigt. De fleste oplever den allerede mens de er i hypnosen.

Når den terapeutiske behandling er færdig, bringer jeg dig roligt og behageligt ud af hypnosen igen. Det er en lettelse for dig at blive fri for de blokeringer, der forhindrer dig i at leve dit liv fuldt ud.

Og du vil blive overrasket over hvor let det er at skabe forandringer under hypnose, når du oprigtigt ønsker forandringen.

Jo bedre du kan leve dig ind i det, der sker under hypnosen og bare lade dig føre med, desto bedre virker det, og desto hurtigere vil du opleve forandringen.

De fleste oplever, at det bliver nemmere at blive hypnotiseret for hver gang, de kommer i hypnose. Ligesom de oplever at komme dybere i hypnosen, når de har prøvet det før og har en idé om, hvad de kan forvente.

 

Sådan foregår en hypnose session

Vi starter med at tale sammen om det, du ønsker hjælp til. Jeg stiller dig en masse spørgsmål for at finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Derefter kommer du til at sidde behageligt tilbagelænet i en blød stol med tæppe på, hvis du ønsker det, mens jeg guider dig ind i en tilstand af trance / hypnose. Du følger med så godt du kan. Og vi arbejder med det vi har aftalt.

Når jeg roligt har guidet dig ud af hypnosen igen, runder vi sessionen af med kortvarigt at tale om dine oplevelser undervejs. Derefter kan du let og afslappet bevæge dig ud i verden med alle de nye positive overbevisninger integreret i dig.

Jeg vil gøre mit aller bedste til, at du får en god og behagelig oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

Få en AFSLAPPENDE HYPNOSE lydfil – tilmeld dig mit nyhedsbrev

Ingen spam. Og du kan altid afmelde dig igen.

 

Det kan behandles med hypnoterapi

Læs mere om hvilke problemer hypnose og hypnoterapi kan forbedre eller afhjælpe ved at klikke her.

Det kan jeg hjælpe dig med

 

Har du spørgsmål om hypnose?

Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål her.

Spørgsmål om hypnose