Udfold dit KREATIVE POTENTIALE

En workshop der åbner op for kreativiteten, så du kan udfolde dit kreative potentiale og forbedre dine præstationer. Gennem øvelser og guidede visualiseringer åbner du op og giver slip på de blokeringer, der holder din kreativitet tilbage. Åbn op for nye idéer, indlevelse, koncentration og flow, så kreativiteten kan flyde frit.

 

Flow i kreativitet og præstation

De fleste af os vil gerne præstere bedst muligt i det vi brænder for. De fleste kender også følelsen af flow, når kreativiteten flyder frit, og det går godt. Følelsen af at ”det bare kører”, uden at det føles særlig anstrengende. Og når vi har denne følelse af flow og lethed, elsker vi ofte også det vi laver endnu højere.

Men de fleste kender også oplevelsen af, at kreativiteten og præstationen blokeres, sådan at idéerne mangler, koncentrationen er dårlig, kroppen ikke vil som sindet vil, og det føles mere anstrengende. Det er ofte vores eget sind, der begrænser vores fulde udfoldelse – uden at vi er bevidste om det.

Når du fjerner blokeringerne og sætter kreativiteten fri, vil din egen oplevelse af dine kvaliteter og talenter og din oplevelse af det, du er i stand til at præstere, forstærkes.

Workshoppen er særlig relevant for dansere, gymnaster, musikere, sangere, skuespillere, sangskrivere, forfattere og andre, der gerne vil åbne op for deres kreative potentiale og præstation.

 


  • Op til 12 personer
  • 1 ½  times workshop

Kontakt mig på tlf. 28 10 47 45 for yderligere information.