Afhængighed og dårlige vaner

Afhængighed og uhensigtsmæssige vaner er en form for ubalance et dybere sted i dig, der har brug for at blive rettet op eller få din opmærksomhed. Ved at se afhængighed og vaner på denne måde frem for noget, der skal kontrolleres eller holdes nede, bliver vejen til at slippe afhængigheden eller vanen derved ikke blot lettere, men også mere indsigtsfuld og kærlig. Og du vil få et dybere og mere accepterende forhold til dig selv (og til andre).

Indre fred

Føler du at trangen styrer dig?

De fleste af os har i en eller anden grad oplevet at være afhængige af noget eller have uhensigtsmæssige vaner. Dvs. vi gør noget og udfører en handling som et (ofte ubevidst) forsøg på at kontrollere vores følelser. Men nogle gange ender vores vaner og afhængighed med at styre os i stedet.

Afhængigheden eller vanen kan f.eks. være i form af mad, overspisning, rygning, nikotintyggegummi, sukker, neglebidning, bekymring, arbejde, brug af mobil, sociale medier, shopping, sex, alkohol, spil, kærlighed eller sport.

Vanen kompenserer for noget vigtigt

Når trangen/afhængigheden/vanen presser sig på, er det fordi den prøver at fortælle dig noget. Den kompenserer for noget andet, som du dybest set længes efter. Og den forsøger at fortælle dig, hvad det er du længes efter som.

Det du dybest set har brug for kan f.eks. være ro, tryghed, kærlighed til dig selv, dyb fred i dig selv, accept, mærke at du har et valg, handlekraft, mod osv.

Skab indre balance

Forsøget på at kontrollere afhængigheden eller vanen og kampen for at holde trangen nede vil aldrig rette op på ubalancen eller give dig den varige forandring, du ønsker. Tværtimod, er der større risiko for, at det bliver værre eller der opstår en ny vane eller afhængighed.

Vejen til den varige forandring er at åbne op for det, der er skjult og lukket ned, samt at transformere mørke til lys og skabe balance.

Når du er i hypnose, udforsker vi sammen, hvad afhængigheden/trangen/vanen kompenserer for og hvad du i virkeligheden har brug for. Derved er det lettere for dig at slippe den, give dig selv det, du har brug for og føle dig som et mere helt og frit menneske.

“Hej Janne. Det er nu halvanden uge siden jeg var hos dig og det er gået SÅ godt. Det har været så underligt at mærke ændringerne der er sket, uden jeg tænker over det. Jeg står og laver salat til frokost og der er nu altid grønt med til aftensmaden og igen det er helt uden at tænke over det, det sker bare automatisk. Mæthedsfornemmelsen kommer hurtigere og når jeg mærker sult imellem måltiderne, får jeg lyst til et æble. Den kamp der hele tiden var i mit hoved om at skulle spise sundt og ikke usundt er væk, det er en kæmpe lettelse. Jeg er så glad for jeg gjorde det, tusinde tak for hjælpen. Jeg glæder mig til næste gang jeg kommer og flyskrækken skal væk.”

BOOK TID ELLER KONTAKT MIG HER