Søvnløshed og søvnproblemer

Søvnproblemer har ofte en indre årsag. Hvis du oplever søvnløshed kan det være fordi din underbevidsthed tror du har brug for at holde dig vågen. Det kan f.eks. være du har stress, uro, bekymringer, forventninger eller forstyrrende tanker, som forhindrer dig i at sove. Hypnoterapi kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad der forstyrrer din søvn, så du kan få ro og skabe et sundt søvnmønster.


Problemer med søvnen

Mange mennesker oplever søvnbesvær enten i kortere perioder eller gennem længere tid.

Hvis du er plaget af søvnløshed, oplever du sikkert, at du enten

  • har svært ved at falde i søvn
  • vågner mange gange i løbet af natten eller
  • ikke føler dig udhvilet om dagen

Der kan være ydre faktorer, der spiller ind i dine søvnproblemer. Ydre faktorer kan f.eks. være temperaturen i rummet, lyde, lys eller sengen.

Det kan også være, du ikke selv ved, hvad det er, der forstyrrer din søvn og holder dig vågen om natten.

At få nok søvn er ligeså vigtigt for kroppen som mad og væske. Det er et helt basalt behov, som kroppen har brug for at få dækket for at kunne restituere og forny sig.

De fleste voksne har brug for 7-8 timers søvn om natten. Men vores søvnbehov kan variere og nogle har brug for 9 timers søvn, mens andre er udhvilede efter 6 timer, men i vores tid, hvor vi har kunstigt lys i mange udgaver, kan vi selv planlægge og styre vores søvn. Det stiller krav til os om selv at skabe sunde sovevaner.

Og mange undervurderer hvor vigtigt det er at få nok søvn, og prioriterer den derfor ikke højt nok. Andre vil gerne sove, men kan ikke.


Sovemedicin er en kortsigtet løsning

Nogle tager sovepiller for at kunne sove. Men det er en kortsigtet løsning, som også kan have nogle bivirkninger. Der kan være tidspunkter, hvor vi må acceptere, at vi får mindre søvn, og hvor søvnen balancerer sig selv igen. Men hvis søvnproblemet fortsætter kan det være en god idé at gå på opdagelse i, hvad søvnproblemet handler om.

Hypnoterapi kan hjælpe dig med at:

  • finde frem til årsagen til søvnløsheden
  • ændre det, der forstyrrer din søvn
  • få indarbejdet et nyt og bedre søvnmønster

Når du er i hypnose, undersøger vi, hvad det er, der optager din underbevidsthed og giver dig søvnløshed. Jeg hjælper dig med at løse det problem, der forårsager søvnproblemerne. Og så lærer vi din underbevidsthed at hjælpe dig til at sove og samarbejde om søvnen.


BOOK TID HER