Hvad er hypnose og hypnoterapi?

Når du er i hypnose, arbejder vi med fortid, nutid og fremtid. Vi kan ikke ændre oplevelser fra fortiden, men vi kan ændre de følelser, der er tilknyttet oplevelserne, således at dine følelser i nutiden og fremtiden forandres.

Tilstanden af hypnose eller trance er så behagelig, at mange har lyst til at blive i hypnosen i længere tid.


Hypnose er en behagelig tilstand af afslapning

Hypnose er en behagelig og afslappende tilstand af trance, der svarer lidt til at falde i staver eller dagdrømme. Det er en tilstand af dyb mental og fysisk afslapning, hvor du bruger din forestillingsevne og har adgang til værdifulde ressourcer i dit eget underbevidste sind.

Jo mere du følger de forslag, jeg kommer med og tillader dig selv at give slip, jo nemmere vil det være for dig at komme hypnose.

Der er forskellige niveauer af hypnose- eller trancetilstande, og vi bevæger os alle kontinuerligt ind og ud af dem i løbet af dagen. For at kunne arbejde terapeutisk under hypnose vil jeg bringe dig i en bestemt trancedybde, sådan at resultaterne sker mange gange hurtigere end ved almindelig samtaleterapi.

Underbevidstheden er i fuld kontrol under hypnose

Du mister ikke kontrollen. Din underbevidsthed vil tværtimod være i en høj grad af kontrol under hypnose, og den vil være modtagelig over for alle de positive forandringer og påvirkninger, du ønsker.

Vi arbejder med det, vi på forhånd har aftalt. Og vær åben overfor, at der kan dukke emner eller oplevelser op, som du ikke lige havde tænkt over kunne hænge sammen med det, du kommer for at få hjælp til.

Fornemmelsen af tid ophører under hypnose. De fleste er overraskede over hvor lang tid de har været i hypnose, fordi det opleves meget kortere, når man er i hypnose. Både sindet og kroppen slapper af og restituerer og fornyer sig under hypnose – ligesom når vi sover.

Hypnoterapi er en terapeutisk metode

Mens hypnose er en tilstand af trance, er hypnoterapi en terapeutisk metode. Det er den metode, der anvendes til at afklare problemet og opnå en ønsket mental og følelsesmæssig forandring.

For at effekten af hypnoterapien bliver varig, er det vigtigt at komme ind til kernen af dit problem og finde frem til årsagen til, at det er opstået.

Det er faktisk meget ofte banale oplevelser, der er årsag til dine symptomer. Og med tiden er der kommet flere lag uden på som har forstærket symptomerne.

I samarbejde med dig, anvender jeg forskellige teknikker til både at afdække årsagen til problemet og til at fjerne de gamle, uhensigtsmæssige indlæringer, din underbevidsthed har accepteret i forbindelse med tidligere oplevelser. Begrænsende følelses-, tanke- og handlemønstre ændres. Og nye varige, positive forandringer integreres og lagres i din underbevidsthed.

Det er ligesom lag der ligger uden på hinanden, som bliver skrællet af og kasseret et efter et. Sådan at hele problemet fjernes lag for lag, indtil det er helt væk, og dine tanker om problemet og de følelser, der er koblet til problemet, vil være anderledes.

Jeg stiller dig flere spørgsmål undervejs, for at være sikker på, vi bevæger os i den rigtige retning. Og du kan frit svare.

På den måde bliver hypnoterapien et samarbejde mellem du og jeg. Jeg guider dig i alt det, du skal gøre undervejs. Og du er selv den, der skaber forandringerne.

Hurtig effekt af hypnoterapi

Du vil kunne se, mærke og opleve den gavnlige udvikling meget hurtigt. De fleste oplever den allerede mens de er i hypnosen.

Når den terapeutiske behandling er færdig, bringer jeg dig roligt og behageligt ud af hypnosen igen. Det er en lettelse for dig at blive fri for de blokeringer, der forhindrer dig i at leve dit liv fuldt ud.

Og du vil blive overrasket over hvor let det er at skabe forandringer under hypnose, når du oprigtigt ønsker forandringen.

Jo bedre du kan leve dig ind i det, der sker under hypnosen og bare lade dig føre med, desto bedre virker det, og desto hurtigere vil du opleve forandringen.

De fleste oplever, at det bliver nemmere at blive hypnotiseret for hver gang, de kommer i hypnose. Ligesom de oplever at komme dybere i hypnosen, når de har prøvet det før og har en idé om, hvad de kan forvente.

Sådan foregår en hypnose session

Vi starter med at tale sammen om det, du ønsker hjælp til. Jeg stiller dig nogle spørgsmål for at finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Jeg vil bede dig om enten at slukke helt for din mobil eller sætte den på flytilstand under hypnose sessionen, så den ikke brummer, bipper eller ringer og derved forstyrrer din opmærksomhed, mens du er i hypnose.

Derefter kommer du til at ligge behageligt på en briks med et tæppe over dig, hvis du ønsker det, mens jeg guider dig ind i en tilstand af trance / hypnose. Du følger bare med så godt du kan. Og vi arbejder med det vi har aftalt.

Når jeg roligt har guidet dig ud af hypnosen igen, runder vi sessionen af med kortvarigt at tale om dine oplevelser undervejs. Derefter kan du let og afslappet bevæge dig ud i verden med alle de nye positive overbevisninger integreret i dig.